Der er desværre ikke én metode, der gør, at du sikrer dig et studiejob. Men heldigvis er der flere ting, du kan gøre for at øge dine chancer for at få et. Derfor har vi samlet information og gode fif til, hvordan du kan øge chancen for at få det studiejob, du søger.

 

Fra studie til arbejde 

Du vil ofte opleve en ændring i de ting, du bliver vurderet på, når du befinder dig på arbejdsmarkedet fremfor studiet. 

Studerende

Arbejdsplads

Du bedømmes på din faglighed

Du bedømmes på, hvad du kan og er

Dine personlige kompetencer er ikke afgørende

Du skal "sælge" både dine personlige og faglige kompetencer 

Logisk orden: Du består en prøve, og kommer så videre i dit studie

Ingen logik: Ingen facitliste der kan definere, hvordan du kan komme i job

Du oplæres i et akademisk sprog

Konklusionen er vigtigere end processen

   
   

 

CV og ansøgning

Dit CV og din ansøgning er ikke det samme. Derfor er det vigtigt, at du ved, hvad de to ting er. Kort sagt kan man sige, at dit CV viser din profil, hvor ansøgningen viser din motivation. Men det er stadig vigtigt, at du har en rød tråd imellem din ansøgning og dit CV, da begge ting bliver kigget på.

 

Er der forskel på at søge job under og efter studie?

Det korte svar er nej, det er der ikke. Det, som du bliver vurderet på i fx en praktik- eller studiejobansøgning, er typisk de samme ting, du bliver vurderet på, når du søger job som færdiguddannet. Du kan altså sagtens finde inspiration her, om du er i begyndelsen, midten eller slutningen af dit studie.

 

Stadier i en ansøgningsproces

Der er svært at tale om jobsøgning som en statisk og lineær proces. Men der er dog stadig nogle generelle stadier, du skal igennem. Hvor lang tid du er på de forskellige stadier, er forskelligt - fx bruger du typisk længere tid på afklaring første gang du skal søge studiejob/praktik. På denne side kan du læse mere om de forskellige faser, og finde tips og tricks til fx ansøgning og CV.

 

Følg med i kommende events for spændende inputs og workshops til dit studieforløb og vejledning i karrieremuligheder her