Robust financial controller med stort drive hos PFA

Udløber om 11 dage

Har du lyst til at arbejde i et udfordrende miljø, hvor vi har ambitiøse planer og ved, hvor vi skal hen? Kunne du tænke dig at arbejde med regnskabsrapportering for PFA koncernen og blive en del af vores gode controllerteam?

Måske er du den financial controller, vi søger i PFA. Her kan du se frem til en spændende stilling med komplekse opgaver og faglige udfordringer i din hverdag.

Du skal være med til at skabe økonomisk overblik for PFA koncernen

PFA’s Koncernøkonomi samler og skaber overblikket over koncernens finansielle performance. Vi tager os bl.a. af PFA’s regnskabsrapportering og controlling, der omfatter månedsregnskaber, årsrapporter samt indberetning til offentlige myndigheder. Som financial controller i rapporteringsteamet får du en varieret arbejdsdag med stort ansvar og en bred samarbejdsflade og med mulighed for deltagelse i tværgående projekter i PFA.

Dine kerneopgaver bliver at

    • deltage i udarbejdelse af måneds- og kvartalsregnskaber – herunder konsolidering, controlling, afstemninger, rapportering etc. for PFA koncern og PFA Pension
    • udarbejde halvårsrapporter, årsrapporter, regnskabsmeddelelser etc. – herunder også dokumentation til ekstern revision for PFA koncern og PFA Pension
    • indberette til Finanstilsynet etc.
    • varetage og løse løbende ad-hoc opgaver
    • håndtere forespørgsler m.v. fra koncernen
    • spille en væsentlig rolle i financeprojekter og tværgående projekter.

Du stortrives med både udviklings- og driftsopgaver. Som person er du robust og resultatorienteret, og din lyst til at nå målet med succes betyder, at du har en høj arbejdsmoral og leverer kvalitet til tiden. Som kollega er du kendt for at møde andre med hjælpsomhed og respekt, og er god til at skabe relationer. Vi leder efter en person, der passer godt ind i vores team og – ligesom os ­– trives med forandringer og komplekse faglige udfordringer” siger koncernøkonomichef Henrik Liljendal.

Vi forventer, at du

  • har en teoretisk baggrund som cand. merc., HD i regnskab eller tilsvarende, har mindst fem års erfaring med financial controlling og rapportering samt et godt kendskab til regnskabsbekendtgørelsen, årsregnskabsloven og IFRS
  • har overblik over tal og data og er har erfaring med finansiel analyse og kan fortolke komplekse finansielle analyser og data
  • har en særlig evne til at få det væsentlige frem, og derfor vil du kunne formidle letforståelige og relevante præsentationer af finansielle analyser og data for PFA’s forretning og ledelsen, når det efterspørges.
  • er en trænet bruger af it – og meget gerne specifikt SAP og PFA’s konsoliderings- og rapporteringssystem, One-Stream.

Det er en fordel – men ikke et krav – at du har erfaring fra den finansielle sektor og gerne pensionsbranchen.

Dit nye team – din nye arbejdsplads

  • Kollegerne i teamet har alle en bred økonomisk baggrund. Vi har et godt arbejdsmiljø med en uformel tone – vi arbejder tæt sammen i teamet og har en bred kontaktflade til andre afdelinger i PFA. PFA er en ambitiøs virksomhed, hvor vi med afsæt i dyb faglighed hele tiden stræber efter at gøre det bedste for vores kunder. Vi har fokus på at skabe godt samarbejde i afdelingerne og på tværs af funktionerne, og vi har fokus på det gode kollegaskab i det daglige og på at skabe gode rammer for at levere vores bedste.
  • Glæd dig til en arbejdsplads, der har fokus på engagement og performance. PFA har en attraktiv beliggenhed, tæt på byen og offentlig transport, og vi har gode vilkår i forhold til pension, personalegoder, kantineordning etc., og med mulighed for at arbejde hjemmefra to dage om ugen.

Vil du være en del af holdet?

Send din ansøgning senest den 31. oktober 2022. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Koncernøkonomichef Henrik Liljendal på hli@pfa.dk eller 26 73 17 00.

En karriere med mere mening

PFA er et pensionsselskab, men vi er meget mere end det. Udover pension og forsikring tilbyder vi i dag også opsparing for privatkunder og en række løsninger inden for blandt andet sundhed og boliger. Vi er ejet af vores kunder, og blev stiftet i 1917 for at sikre danskerne frihed til at leve det liv, de ønsker. Det er derfor en del af vores DNA at bidrage til en positiv samfundsudvikling. I dag har vi mere end 1,3 millioner kunder, og vi arbejder hårdt hver eneste dag for at leve op til vores kundeløfte