Er du vores nye engagerede og empatiske HR praktikant I efteråret 2020? hos Tandlægen.dk

Søg hos os, hvis du vil med på en spændende rejse i en virksomhed med iværksætterånd og mulighed for at få indblik i en lang række forskelligartede HR-opgaver, som tilsammen klæder dig på til din fremtidige karriere. Du vil blive en del af et team af dygtige kollegaer på kædens hovedkontor, der i et uformelt miljø arbejder henimod at blive Danmarks største og fagligt førende tandlægekæde.

Jobbet

Som HR-praktikant vil du, sammen med den HR-ansvarlige, udgøre HR teamet for organisationen. Du vil muligvis også skulle supportere vores uddannelseskoordinator med diverse opgaver.

Du skal bistå med et bredt udsnit af opgaver som eksempelvis:

  • Assistance og udarbejdelse af diverse HR-processer – herunder stillingsannoncer for vores klinikker, rekruttering, oprettelse af nye medarbejdere mm.
  • Assistance ved employer branding opgaver
  • Supportere klinikkernes henvendelse om diverse HR-spørgsmål
  • Onboardring samt support af nye medarbejdere samt klinikker i kæden
  • Udarbejdelse af ledelsesværktøjer og guides
  • Hjælpe til ved kædens mentorgrupper
  • Analyse af medarbejderstatistik
  • Ad hoc research opgaver

Måske har du selv en ide til en hovedopgave, som du kan arbejde med igennem hele praktikken og have fokus på i forbindelse med projektrapport. Hvis ikke bidrager vi gerne med ideer til relevante emner. Vi ved, at studiet kommer i første række og vi ønsker sætter fokus på din læring og udvikling samt interesseområder.

Du vil indgå som en del af kædens hovedkontor beliggende på Lottenborgvej 26, 2800 Kgs. Lyngby, som ligger fem min fra Sorgenfri Station. På hovedkontoret er vi pt. 28 ansatte inden for direktion, driftsledelse, HR, legal, marketing/kommunikation, kvalitet og finans, som sammen supporterer kædens 57 klinikker og mere end 700 medarbejdere.

Din bagage

  • Du er studerende på en videregående uddannelse, der har fokus på HR/ledelse
  • Du har stor interesse indenfor HR-området og er nysgerrig af sind
  • Du har en spids pen og er god til at formidle svært stof let forståeligt
  • Du har overblikket, men også øje for detaljen, når du prioriterer
  • Du er en aktiv holdspiller, som med godt humør bidrager til en god stemning i afdelingen

Vi tilbyder

Du kommer ind i en vækstvirksomhed og arbejder i et teamorienteret miljø, hvor alle medvirker til en god professionel trivsel med respekt for hinandens arbejde. Vi vægter et godt arbejdsmiljø, hvor stemningen er uhøjtidelig og organisationsstrukturen er flad.

Du bliver en del af en afdeling, der vægter sparring og at løfte i flok. Vi tænker på helheden og hvordan vi alle hver især bedst kan bidrage. Vi griner en masse, hjælper hinanden og også i travle perioder er der plads til sjov.

Du vil få et stort ansvarsområde og hurtigt få selvstændige arbejdsopgaver med mulighed for tæt sparring.

Hvis kemien, fagligheden og interessen er positiv, ser vi muligheder for en fastansættelse efter praktikforløbet i en studenterstilling.

Vi tilbyder en lækker frokostordning, sunde alternativer og fredagsmorgenmad.

Praktisk

Praktikopholdet skal indgå som en del af din uddannelse. Der er tale om en stilling på 30 timer/ugen i hele efterårssemestret med start senest 1. september 2020 og afslutning omkring 31. januar 2021. Vi er dog fleksible med tidspunkt for opstart og afslutning.

Gennem praktikopholdet tilbyder vi en månedlig erkendtlighed på 3.000 kr., svarende til det beløb SU-styrelsen accepterer, du modtager som supplement til din SU under et praktikforløb.

Henvendelse

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR-ansvarlig Sacha Gydesen på sgy@tandlaegen.dk.

Ansøg gerne hurtigst muligt, da vi behandler ansøgninger løbende.