Praktikant til kvalitets-/leanopgaver hos Ib Andresen Industri

Er du studerende med flair og interesse for kvalitet og forbedringer? Så er det måske dig, der skal være vores praktikant i efteråret 2021.

Til vores Quality & Continuous Improvementafdeling søger vi en praktikant, som vil indgå på lige fod med kvalitets- og leankollegerne i afdelingen. Dine hovedarbejdsopgaver vil være i kvalitetsafdelingen, men med afstikkere til de løbende forbedringsopgaver det måtte afføde. Du følger altså opgaverne helt til dørs. Forvent dertil en god blanding af vedligeholdelse og optimering af det eksisterende kvalitetsstyringssystem.

Dine opgaver:

  • Arbejde med kvalitetsforbedringer i form af 8D, altså at finde fejlårsager, planlægge korrigerende handlinger og gennemføre disse for at eliminere fejl.
  • Arbejde med forbedringer i vores ledelsessystem, herunder at beskrive forretningsgange struktureret i swimmlanes, procedurer og instruktioner.
  • Arbejde med databehandling og udvikling af kontroller.
  • Arbejde med PFMEA, som er risikovurdering af arbejdsprocesser og etablering af instruktioner, kontrolaktiviteter og målemetoder for at reducere potentiel hyppighed for fejl.
  • Muligvis at udvikle kvalitetsværktøjer i IPW - kvalitetsledelsessystem.

Du skal forvente, at dine opgaver bliver gennemført i tæt samarbejde med virksomhedens andre afdelinger, og at du i perioder vil være tilknyttet disse.

Vi forventer, at du:

  • er i gang med en relevant uddannelse som P-ingeniør, GMM-ingeniør eller lignende uddannelse.
  • har speciel interesse i vedligeholdelse og udbygning af kvalitetsstyringssystemer.
  • har den teoretiske viden omkring kvalitetsstyring og leanprincipper på plads.
  • har en idé om og måske endda erfaring med, hvordan man praktisk griber kvalitetsforbedringer an.
  • kan sætte dig ind i komplekse problemstillinger og selvstændigt løse opgaverne.
  • kan kommunikere frit og samarbejde med personer på alle niveauer af organisationen.

Som person er du:

  • nysgerrig og opsøgende ift. ny viden.
  • glad for en bred kontaktflade.
  • god til at skabe relationer.
  • selvstændig, analytisk og systematisk.

Er ovenstående noget, du kan se dig selv i, så kan vi tilbyde en fantastisk praktikplads, gode kolleger, kantineordning og personale-/idrætsforening. Vi har en god portion erfaring med praktikanter, så vi stiller de fornødne ressourcer til rådighed, og til gengæld bidrager du med din viden og entusiasme til, at vi i fællesskab får et godt fælles udbytte.

Vi sørger for, at du får den bedst mulige introduktion til jobbet og en grundig oplæring via tilkoblet mentor i teamets portfolio af opgaver.

Vedr. beskyttelse af persondata (GPDR)

Af hensyn til beskyttelse af persondata bedes du sikre, at de dokumenter, du fremsender ifm. din ansøgning, ikke indeholder følsomme persondata som f.eks. dit CPR-nummer eller oplysninger om helbredsforhold, etnisk baggrund, politisk eller religiøs overbevisning, seksuelle forhold mv.

For at beskytte dine persondata modtager vi ikke CV, ansøgning mv. via mail.
Klik på dette link https://iai.dk/karriere?hr=show-job/71882&locale=da_DK og søg praktikken.

Du kan også finde opslaget på vores hjemmeside www.IAI.dk