Madformidling til skolebørn - hvordan gør vi? hos MADSynergi

Om problemstillingen

I vores projekt vedrørende skolemad ønsker vi at få forslag til, hvordan man kan skabe den bedst mulige madformidling i forbindelse med levering af skolemad. Vores mål er at skabe et idekatalog til madformidling på skoler omkring skolemad. Vi forestiller os, der skal laves interviews med madkundskabsundervisere og elever for at finde frem til, hvordan skolemaden vil kunne være en aktiv spiller i skolens madformidling. Hvilke virkemidler kunne de se fungere overfor elevmålgruppen? Spillerammen for opgaven er bred. Vores egne forslag til madformidling er fx:

Skolemadsleverandører arrangerer månedlige events, som skolerne kan booke sig på. Mulighed for skolen kan booke en kendt gæstekok. Flyers med sæsongrønt der er på menuen Og meget mere.

Alt i alt er målet at finde frem til, hvordan vi bedst muligt får koblet læring sammen med leveringen af skolemad. Hvordan kan vi bedst sætte ind for at skabe den bedste formidling om mad til eleverne i folkeskolen? Er det fokus på 1-2 klassetrin eller er generel læring til hele skolen bedre? Skal eleverne engageres i events osv. Mulighederne er mange og vi er åbne for input. 

Om virksomheden

Madsynergi er en lokalt engageret fødevarevirksomhed, der er specialiseret i dels gastronomisk udvikling og produktion til store og små virksomheder i hotel-/restaurationsbranchen samt afvikling af små og store selskaber fra 10-5.000 personer. Vi er dybt passionerede i vores arbejde for at lave god mad og brænder for, at næste generation får en endnu bedre madkompetence end tidligere generationer. Derfor ønsker vi at forbedre skolemaden og skolemadsformidling. 

 

Om samarbejdet

 

Vi er åbne overfor forskellige tilgange til problemstillingen, men det er et krav, at I som gruppe leverer en anvendelig tilbagemelding til os, således at vi kan omsætte det, I når frem til, i praksis. Vi forestiller os, at I f.eks. laver en kort skriftlig præsentation til os og muligvis også forelægger os resultaterne mundtligt.

I forbindelse med samarbejdet vil I naturligvis få en grunding indføring i virksomheden Vi stiller os naturligvis til rådighed for jer både indledende og undervejs til sparring omkring projektet. Vi har ligeledes også kontakter i Faxe og Stevns, som kan komme i spil i forbindelse med projektet, men vi syntes også, at det vil være oplagt, at I som gruppe opsøgte nye skoler i andre landsdele. Vi forventer, at også I er seriøse og afsætter tid til både en indledende forventningsafstemning og løbende dialog med os i hele processen.

Du og din gruppe læser på en af RUC’s uddannelser, f.eks. Tværvidenskabelige Sundhedsstudier, Socialpsykologi og Læring, Social Intervention, Kommunikation, Pædagogik og Uddannelsesstudier eller noget helt andet.

 

Kontakt

Er du og din gruppe interesserede i opslaget, skal du skrive til karrierevejledningen på karriere@ruc.dk. I bedes redegøre kort (1/2-1 side) for, hvordan I forestiller jer at gribe problemstillingen an. Så vil I få formidlet kontakten til virksomheden.

Husk at et projektforslag er et oplæg til dialog, hvor du i samarbejde med virksomheden aftaler projektets endelige fokus. Du har mulighed for at foreslå andre relevante problemstillinger eller vinkler, end hvad opslaget umiddelbart lægger op til. Du kan læse mere om projektsamarbejde i Karrierevejledning

Husk at nævne, at du fandt dette opslag på RUC Job- og Projektportal