Roblight A/S søger studerende til et semester/virksomhedsprojekt at Roblight A/S

Firmabeskrivelse
Roblight A/S er en nordjysk højteknologisk virksomhed, der har specialiseret sig indenfor design, udvikling og fremstilling af fiberoptiske Remote Source Lighting LED lyssystemer. Fiberoptikken (fiberbundt og armaturer), fremstilles i Roblight’s egne faciliteter bestående af egen R&D afdeling, laboratorium samt produktionsafdeling. Ca. 80-85 % af omsætningen består af eksport, hovedsaligt til europæiske og mellemøstlige museer, gallerier, kasinoer, hoteller, wellness & spa, krydstogtskibe, større virksomhedsdomiciler og offentlige bygninger.

Jobbeskrivelse
Er du studerende indenfor 1) Medier, kommunikation og information, 2) Handel og ledelse, 3) IT, elektronik og programmering eller 4) Teknik og udvikling og synes du/I at det kunne være spændende at sætte et faglig præg på en privat virksomhed, så grib denne mulighed.
Roblight A/S har visioner om; a) at bidrage væsentligt til udfasningen og udskiftningen af ikke-miljørigtige og energieffektive lysinstallationer samt b) have den førende teknologi inden for LED fiberoptik. Integrationen imellem den digitale verden og den fysiske produktion skaber helt nye betingelser, forudsætninger og muligheder for en virksomhed som Roblight. Roblight’s produktion, salg og levering (til forskellige lokationer globalt set) står derfor overfor nye vilkår. Som følge heraf vil Roblight engagere sig i en øget digitaliseret styring og organisering af både salgsmuligheder og forretningsmodeller, hvilket skal imødekomme markedets hurtigt udviklende digitale tendenser.
Roblight udbyder i den forbindelse et virksomhedsprojekt med forankring i digitale forretningsstrategier og-initiativer.

Projektbeskrivelse
Projektet kan udføres på Aalborg Universitet og kommer til at indeholde både teoretisk og praksis forståelse indenfor projektledelse og forretnings-virksomhedsstrategier. Omfanget velegnes til et bachelorprojekt eller til et semesterprojekt for kandidatstuderende. Der vil igennem hele forløbet være mulighed for vidensudveksling, feedback, faglig sparring og diskussioner med Roblight’s ingeniører og civilingeniører.

Projektet vil omhandle den generelle modning og optimering af Roblight’s digitaliseringsplatform med fokus på én eller flere af følgende initiativer; 1) etablering af en Customer Relationship Management forretningsstrategi og et informationssystem, 2) introduktion af analytiske og systematiske strategier, der kan afdække kundens behov og Roblight’s serviceringsniveau samt 3) etablering af netbaseret møde, uddannelsesplatform til fremtidige webinarer og uddannelse af sælgere. Roblight er meget lydhør overfor faglige inputs, derfor vil vi med glæde overveje andre fokuspunkter som fx digital fremtoning og kompetence afklaring.

Kvalifikationer
Vi forventer, at du kommer med den nyeste viden inden for dit fag/kompetencefelt. Vi forventer samtidig, at ansøger kan tage initiativ, og at man under sit projektforløb kan sætte sit eget præg på det aktuelle område. Derudover vægtes det højt, at man er løsningsorienteret og struktureret i sit arbejde.

  • Du er minimum 6. semester studerende og ønsker at bruge os som en case til et specifikt fag eller til et projekt (eksempelvis bachelor projekt)
  • Du er god til at formidle og diskutere viden, samt at du udviser stort ansvar, er selvstændig og engageret i dit arbejde
  • Har kendskab og viden om digitaliseringsstrategier, innovation og forandring
  • Har kendskab til produktion- og forretningssystemer i virksomhedsøjemed
  • Har kendskab til IT-udvikling og/eller IT baseret forretningsudvikling

Yderligere informationer
Periode
Projektet forventes gennemført fra september – december 2020 med mulighed for forskydning.

Ansøgning
Tag endelig kontakt til os, hvis du/I finder dette initiativ interessant/spændende. Vi er meget fleksible og er meget interesseret i, hvordan du med din faglig baggrund og interesser kan sætte præg på projektet.

Send din/jeres ansøgning og kompetenceprofil med eksamensbevis snarest muligt. Hvis du/I har spørgsmål til stillingsopslaget, er du velkommen til at kontakte Dennis V. Thomsen, administrerende direktør og projektleder på telefon: 22614118 eller på mail: dvt@rob-light.com.

Interesseret i mere?
Roblight A/S beskæftiger i alt 20 dygtige medarbejdere i Frederikshavn og én i Tyskland. Roblight A/S stiller høje kriterier og kvalitetskrav til produkternes effektivitet og standarder, hvilket sikrer, at der forbruges mindst muligt strøm til energikrævende belysningsopgaver. Med forbuddet, om salg og produktion af de traditionelle hallogen- og metalhallogen lyskilder (fra 2018), står flere offentlige og private bygninger samt installationer overfor en stor udfordring. Deres lysinstallationer kan inden for en periode på 2-3 år ikke længere serviceres, pga. manglende servicedele. Derfor skal det besluttes, hvorvidt lysinstallationerne skal udskiftes eller afmonteres. Efterspørgelsen af erstatninger til forældede installationer er stor, Roblight’s produkters effektivitet, kvalitet og grønnere dimensioner gør os førende på dette nichepræget marked.

Læs mere om Roblight A/S på http://www.rob-light.com/en/home/

Remember that a project is an invitation for dialogue where you agree on the focus of the project. You have the possibility to suggest other problem statements and perspectives besides what is outlined in the project description. Read more about project collaborations in Career guide