Markedsanalyse, digitalisering, QMS, tyske ingeniør virksomheder at Fit4Jobs - Få kontakt med virksomhederne i den dansk-tyske grænseregion

Hos Ospatti arbejder vores specialister med at reducere ressourcespild i produktionsvirksomheder samt understøtte udviklingen og digitaliseringen af SMV’er, fordi de er den vigtigste motor for innovation og økonomisk retfærdighed.

Vi er en dynamisk virksomhed der pt. vækster både i Danmark og USA, som også har et mål om at tilbyde vores digitale QMS (Quality Management System) løsning til (små) tekniske virksomheder i Tyskland– men vi kender endnu ikke markedet.

Specialeemne

Markedsanalyse af det tyske marked for digitale QMS løsninger (Quality Management Systems)
Hvordan skal Ospattis market entry på det tyske marked forløbe – og hvorfor?

Herunder tænker vi det kunne være relevant at få afdækket:

  • Hvordan markedet ser ud for digitale QMS løsninger i Tyskland?
  • Er der et geografisk område, der er optimal for vores opstart?
  • Markedsføring og kommunikation af vores services– hvordan og til hvem?
  • Hvilke QMS relaterede behov de små tekniske tyske virksomheder har ift. at kunne konkurrere internationalt?
  • Hvor mange ingeniørvirksomheder, med 4 - 85 ansatte, med og uden QMS der findes i Tyskland (og hvor)?

Samt

  • Identifikation af relevante case virksomheder, der som de første får implementeret vores digitale eQMS system - til en market entry pris
  • Identifikation af konsulenter og freelancere (netværk) i Tyskland, der arbejder med kvalitets-, sundheds-, sikkerheds- og miljøledelsessystemer (Quality Health, Safety and Environmental systems (QHSE))
  • Analyse af hvilke behov konsulenter og freelancere i Tyskland oplever, der er for QHSE (Quality Health, Safety and Environmental) styrings-systemer

Vi forestiller os

  • Det vigtigste er at du brænder for at undersøge såvel teori som virkelighed og har et kommercielt mindset
  • Du kunne f.eks være SDU studerende på:

o BSc i International Erhvervsøkonomi med Fremmedsprog
o HA - Global Business Relationships
o Cand. merc. int, SDU Sønderborg
o Cand. negot tysk

… eller lignende, det vigtigste er at du brænder for salg, markedsanalyse, kommunikation samt branding, er god til at sætte dig ind i en teknisk/digital løsning samt har lyst til at fremme digitaliseringen af tyske ingeniør virksomheder.

  • Du får en kontaktperson i vores organisation, din primære speciale kontaktperson er din speciale vejleder fra SDU
  • Indledningsvis samarbejder vi om at fastlægge specialets hovedspørgsmål
  • Du sikrer, sammen med din specialevejleder på SDU, at hovedspørgsmålet kan godkendes
  • Efter vores indledende samarbejde, mødes vi i Sønderborg (eller online) 2xmåneden for at sikre at specialet holder fokus og du trives med at løse specialespørgsmålet. Her giver vi feedback på dine delresultater og delkonklusioner, så du kan få det bedste specialeresultat og vi kan lære noget af dit arbejde

Bemærk du kan i høj grad selv sætte dit præg på det speciale du brænder for at skrive. Sammen sparer vi om, hvordan du kan vinkle specialeopdraget ift. dit studie og interessefelt, samt om vores samarbejde skal forløbe mens du skriver specialet.

Konklusionerne fra dit speciale vil blive offentliggjort på Fit4Jobs, EU Interreg projektets hjemmeside www.work-in-DE-DK.com

Opgaven aflønnes ikke.

Om os
Hos Ospatti er vi et stærkt team af specialister (key words; ingeniører, computer science, filosofi, kultur & kommunikation, industriel design, procesudvikling, produktionsteknik, kvalitetsstyring og kvalitetsledelse), der i et tæt samarbejde med vores kunder sikrer deres vækst, positive kulturelle forandringer, bæredygtighed og return on investment via vores digitale QMS løsning N’Ginie.

Målet for samarbejdet med vores kunder er typisk, at deres produktionsvirksomhed skal udvikles og digitaliseres, så de kan opnå at blive ISO Certificeret.

Vores digitale QMS løsning hedder N’Ginie (Den vil vi gerne introducere på det tyske marked)
Vi implementerer og administrerer vores kunders kvalitets-, sundheds-, sikkerheds- og miljøstyringssystemer (QHSE), herefter sikrer produktionsvirksomhederne og deres teams, deres fortsatte udvikling via vores digitale eQMS løsning (Team-empowering Quality Management Systems) N’Ginie.

Efter at produktionsvirksomhedens processer er blevet etableret på N’Ginie platformen, kan virksomhedernes teams selvstændigt lede og kontinuerligt forbedre produktionsprocesserne, bl.a. fordi de aktuelle produktionsmål kommunikeres klart og tydeligt via N’Ginie, der også muliggør realtidsovervågning af produktionen og dermed dokumentation for og overholdelse af etablerede retningslinjer, specifikationer og processer på tværs af organisationen.

Kontakt
Er du interesseret i eller vil høre nærmere specialemuligheden, er du velkommen til at skrive til;
Anita Andersen, antlan@toender.dk. Anita arbejder i projektet F4J som bl.a. facilitere kontakt mellem studerende og virksomheder, der har et ønske om at øge deres eksport til Tyskland.

Ansøgningsfristen er den 1. december 2020.

Vi glæder os til at høre fra dig
Mange hilsner

Ospatti og Anita fra Fit4Jobs WaddenC

Fit4Jobs@WaddenC (F4J) er et Interreg arbejdsmarkedsprojekt, der går på tværs af den dansk-tyske grænse. Vores hensigt er at fjerne virksomhedernes, erhvervsinstitutionernes, arbejdstagernes og borgernes mentale barrierer og hindringer mht. at lære vores naboland nærmere at kende. Målet er at fremskynde udviklingen af regionen via vores fælles værdier og synergier
Fit4Jobs@WaddenC: https://f4j.dk/index.php/da/om-f4j/hvem-er-f4j

Remember that a project is an invitation for dialogue where you agree on the focus of the project. You have the possibility to suggest other problem statements and perspectives besides what is outlined in the project description. Read more about project collaborations in Career guide