Fremtidens elmarked at Velas

Elpriserne i Danmark og Europa er steget kraftigt, og prisudsving hen over dagen og ugen er også blevet meget nvoldsomme. Hvad er de vigtigste drivere for de prisstigninger, hvad vil fremtiden byde på? 

Spørgsmålene stilles af vores kunder, som er landmænd der overvejer at etablere solcelleanlæg i Danmark. De er bekymrede for rentabiliteten, og de er særligt bekymrede over hvad prisen vil være for den el de sælger, når andre solcelleanlæg vil være storproducenter af el samtidig. 

Vi ønsker 1-2 studerende der vil skrive om dette emne i deres speciale (evt bachelor). Vi forestiller os at du læser oecon, merc eller lignende, og har lyst til at opleve konsulent branchen indefra. 

Du bliver tilknyttet en af vores rådgivere i Velas Energy. Velas Energy rådgiver landmænd i hele Danmark om projektering, godkendelse og etablering af solcelleanlæg.

Velas er Danmarks største og mest innovative rådgivningsvirksomhed for landmænd. Vi har ca. 11.000 kunder og ca. 525 medarbejdere. Vi har kontorer på 7 adresser – de 4 største er Søften, Vissenbjerg, Horsens og Viborg. Se mere på www.Velas.dk

Hvis du skriver dit bachelor- eller specialeprojekt hos os tilbyder vi, at du kan få en kontorplads hos os, og sidde sammen med de rådgivere, som arbejder med det samme som dig. På den måde får du nem adgang til virkelighedsnære problemer og nutidens løsninger – og et godt afsæt for at du kan pege på fremtidens løsninger!

Samtidig giver det dig en stor chance for at få dit produkt bragt i spil på virkelige problemer så snart du er klar. Du får masser af netværk blandt rådgivere og landmænd – og en unik mulighed for at vurdere, om en rådgiverstilling er noget for dig.

Flere af vores tidligere studerende har efterfølgende valgt at tiltræde en stilling i Velas.

For flere oplysninger om projektmuligheder og dette projekt kontakt Chefkonsulent Udvikling Torben Wiborg på twi@velas.dk eller 2469 5828.

Remember that a project is an invitation for dialogue where you agree on the focus of the project. You have the possibility to suggest other problem statements and perspectives besides what is outlined in the project description. Read more about project collaborations in Career guide